Om os

Vores historie

Hvordan startede Atlas Consulting?

Atlas Consulting blev grundlagt i København i 2024 af en gruppe erfarne udviklere med én fælles overbevisning: At teknologikonsulentbranchen har brug for et alternativ, hvor teknisk ekspertise og forretningsforståelse går hånd i hånd, uden bureaukrati, men med kvalitet som ledestjerne.

Efter mange år i førende danske konsulenthuse og med opgaver for både offentlige institutioner og private virksomheder, besluttede vi os for at bygge noget andet. Noget, hvor tempoet fra den agile startup-verden, møder robustheden fra enterprise-projekter. Vi ville skabe en mindre, specialiseret enhed, som kunne levere løsninger med stor effekt, uden at gå på kompromis med det, der virkelig betyder noget: kvalitet, samarbejde og teknisk dybde.

Med nordisk ledelse, empati og kompromisløs faglighed, bygger vi bro mellem virksomheders behov og moderne digitale løsninger. Vi styrker jeres interne teams og tager ansvar for hele projekter - med klare principper: driftssikkerhed, gennemsigtighed og mennesket i centrum

Om Atlas

Navnet Atlas symboliserer vedholdenhed og driftssikkerhed. Vi står fast, når verden vakler. Vi bygger ikke for hype, men for holdbarhed. For os er teknologi ikke et mål i sig selv, men et ansvar - og en mulighed for at skabe værdiskabende, langtidsholdbare systemer frem for kortsigtede, udbyttemaksimerende siloer.

Vi er et modsvar til ”move fast and break things”. Vores tilgang er rodfæstet i nordisk ledelse, emotionel intelligens og regenerative principper. Vi udvikler teknologi, der holder til det lange træk - for mennesker, fællesskaber og et samfund i balance. Vi ved, at kun mennesker i trivsel kan skabe de bæredygtige løsninger, som fremtiden kræver.

Vores mission, vision og formål

Vi har en klar mission om at skabe en arbejdsplads, der fremmer trivsel og samler den kollektive intelligens. Vi vil demonstrere en ny måde at drive virksomhed på, hvor relationer, ansvar og mening er centrale aktiver - og hvor vi skaber teknologi, der bygger på menneskelige behov og autentiske relationer. Vi ønsker at skabe sundhed og overskud i alle de økosystemer, vi indgår i.

Vores vision, er at blive kendt som Nordens mest menneskelige tech-virksomhed - og sætte en ny nordisk standard for ansvarlig digital udvikling. 

Vores formål er, at skabe meningsfuld og værdifuld teknologi for mennesker - løsninger, der betyder noget og holder i længden og skaber tillid. Vi tillægger autenticitet, psykologisk tryghed, bæredygtighed og langsigtede relationer stor værdi, frem for hurtige gevinster. Vores tilgang bygger på tillid til den enkelte og en fælles forståelse for, hvordan man driver forretning med omtanke og respekt.

Code of Conduct

Hos Atlas bygger vi teknologi med omtanke og integritet. Vores adfærdskodeks er et løfte om at skabe værdi, ikke blot gode tekniske løsninger. Om at styrke mennesker, ikke udnytte og udmatte dem.  

Vores værdier

Vi bygger på værdier, der styrker tillid, trivsel og bæredygtige relationer - med fokus på menneskelig indsigt, omtanke og langtidsholdbare resultater.

  • Vi bygger løsninger, der kan holde og skabe værdi over tid, og som ikke bare skalerer hurtigt. Vores systemer skal styrke, understøtte og skabe tillid.

  • Vi udvikler ikke for at øge forbruget, men for at forbinde teknologiske løsninger og mennesker. Vi arbejder cyklisk, med pauser, ro, eftertænksomhed på lige fod med eksekvering og levering. Vores produkter skal have et positivt aftryk, både socialt og mentalt.

  • EQ er ikke en soft skill, det er en kompetence og en ledestjerne. Vi leder, samarbejder og udvikler med bevidst nærvær og relationel intelligens.

  • Vi tror på mennesker, ikke mikro-management. Vi tror på trivsel er udgangspunkt for et sundt økosystem. Vi kombinerer tillid, selvledelse og psykologisk tryghed med tydelige mål og høje ambitioner.

Det vi tror på: