Cases
Public sector
FormFlow: En genanvendelig integrationskomponent til offentlig selvbetjening
Fra analyse til digital transformation
Modernisering og skalerbar digital udvikling
FormFlow: En genanvendelig integrationskomponent til offentlig selvbetjening
Atlas Consulting har udviklet FormFlow: en standardiseret integrationskomponent, der forbinder den fællesoffentlige blanketmotor med styrelsers ESDH-systemer. Løsningen gør det muligt at implementere nye selvbetjeningsforldøb hurtigere, billigere og med lavere teknisk risiko.
Baggrund
Flere danske styrelser anvender i dag den fællesoffentlige blanketmotor som fundament for digitale selvbetjeningsløsninger. Som strategisk partner for en række af disse styrelser identificerede Atlas Consulting et gentagende mønster: integrationen mellem blanketmotoren og den enkelte styrelses ESDH-system blev løst ad hoc, gang på gang, med unødvendig kompleksitet og ressourceforbrug til følge.
Vi udviklede FormFlow for at løse dette strukturelt. En genanvendelig komponent, der sætter en standard og giver styrelserne en stabil, veldokumenteret vej fra blanket til sagsbehandling.
Løsningen
FormFlow er en integrationskomponent udviklet og vedligeholdt af Atlas Consulting. Den håndterer dataudvekslingen mellem blanketmotoren og ESDH-systemet og er designet til at kunne genanvendes på tværs af styrelser og løsninger uden tilpasning fra bunden hver gang.
Arkitekturen bag FormFlow prioriterer tre ting: standardisering, stabilitet og skalerbarhed. Komponenten etablerer en fælles teknisk standard for integrationen, reducerer afhængigheden af specialiseret viden i hvert enkelt projekt og gør det muligt at onboarde nye løsninger og styrelser hurtigere.
Resultat
Med FormFlow kan styrelser, som allerede arbejder med blanketmotoren, implementere nye selvbetjeningsforldøb med markant reduceret tids- og ressourceforbrug. FormFlow er udviklet med opensource som et bærende princip og bygget på C# og PostgreSQL — veletablerede teknologier uden licensomkostninger.
Komponenten er designet til at kunne installeres på mange forskellige infrastrukturer, hvilket sikrer, at FormFlow kan tilpasses den enkelte styrelses tekniske og organisatoriske virkelighed. Valget af opensource-teknologier understøtter transparens og mulighed for intern kompetenceopbygning.
Resultatet er en digital infrastruktur, der sætter styrelserne i stand til at fokusere på kerneopgaven: at levere tilgængelig og værdiskabende selvbetjening til borgere og virksomheder.
Vil du vide mere om FormFlow?
Vi hjælper gerne med at vurdere, om FormFlow passer til jeres behov og infrastruktur.
Fra analyse til digital transformation
Hos Atlas Consulting har vi bistået med dybdegående rådgivnings- og digitaliseringsanalyse hos en offentlig organisation, med fokus på datastrategi og teknologisk effektivisering.
Med udgangspunkt i eksisterende tekniske og organisatoriske udfordringer arbejdede vi tæt sammen med centrale interessenter for at udvikle strategiske anbefalinger og konkrete løsningsforslag til kortsigtet optimering og langsigtet transformation.
- Effektiv datalagring: Strategi for reducering og optimering af eksisterende storage-arkitektur.
- OCR-strategi: Strategi for OCR-behandling af billedefiler, der effektiviserer dokumentationsbehandling og sikrer bedre datatilgængelighed.
- Dataudstilling: Strategi for dataudstilling i en fælles grundmodel med forslag til kobling til andre offentlige datamodeller.
- Open source: Strategi for brug af open source-teknologier, der mindsker leverandørafhængighed og fremmer fremtidssikring.
Gennem hele processen har vi fungeret som tæt sparringspartner og teknisk rådgiver, og medvirket til at skabe klarhed, retning og konkrete anbefalinger som organisationen nu anvender som løftestang for deres videre digitaliseringsrejse.
Strategisk datarådgivning og målrettede løsninger skaber grundlag for effektivisering og fremtidssikring.
Modernisering og skalerbar digital udvikling
Gennem et skaleret samarbejde med både interne og eksterne teams har vi arbejdet i en fælles ramme for styring, koordinering og fremdrift i et komplekst systemlandskab.
Projektet har omfattet rådgivning omkring modernisering af infrastruktur, optimering af udviklingsprocesser og implementering af mere fleksible og fremtidssikrede tekniske løsninger. Fokus har været skalerbarhed, modernisering og sammenhæng mellem forretningskritiske systemer og nye teknologiske krav.
- Arkitektur og teknologisk retning: Sparring omkring container- og cloudbaseret infrastruktur, overgang til microservices og trunk-based development.
- Governance og samarbejdsmodeller: Rådgivning om skaleret governance på tværs af teams og leverandører, herunder teststrategier og release management.
- Leveranceoptimering: Optimering af pipelines, feature toggles og automatiseret test i over 15 testmiljøer.
- Data og integration: Strategisk sparring om datastrukturering og overgang til moderne API-baserede integrationsmodeller.
Med udgangspunkt i kundens ambition om en fremtidssikret arkitektur og agil udviklingskapacitet har vi bidraget til at operationalisere en ny systemforvaltningsramme og styrke den fælles leverancemodel.
Atlas Consulting har været tæt involveret i et større digitaliseringsprogram med fokus på kontinuerlig udvikling og drift i et komplekst systemlandskab.